Press - Sly & Robbie present Taxi Gang In Discomix Style 1978 – 1987- gaffa.dk

Sly & Robbie Sly & Robbie Present Taxi Gang in Discomix Style 1978-1987 Reggaemusikkens dynamiske duo triumferer på nyt opsamlingsalbum GAFFA CD / Bear Family Productions
Udgivelse D. 27.01.2017
Anmeldt af
Henrik Bæk



Når man siger Jamaica, siger man ofte også Bob Marley eller reggae. Men udover Bob Marley, så er der næppe nogen jamaicanske musikere, der er så internationalt kendte og anerkendte som d’herrer Sly Dunbar (trommer) og Robbie Shakespeare (bass).

The Riddim Twins gik sammen i midten af 1970'erne efter i nogle år at have arbejdet hver for sig som professionelle studiemusikere og er uden sammenligning de mest anvendte studiemusikere på reggaeøen.

Derudover har rytmeduoen gjort sig bemærket ved at have spillet og produceret for en bred skare af musikalske kendisser som Ben Harper, Bob Dylan, Mick Jagger, The Rolling Stones, Grace Jones, Joan Armatrading, Gilberto Gil, Joe Cocker, Matisyahu, Simply Red, Michael Franti, Sting, Doug E. Fresh, Carlos Santana, Sinéad O'Connor og mange andre.

På opsamlingsalbummet Sly & Robbie Present Taxi Gang Discomix Style 1978 – 1987 viser Sly & Robbie præcis hvor meget de har adapted fra reggaerødderne, amerikansk rhythm ’n’ blues, disco og soul. Albummet byder på otte sublime versioner af nutidige og vintage soulsange, der alle er tidsløse.
Blandt disse er Little Willie Johns Fever, Al Wilsons Show & Tell, Tony Joe Whites Rainy Night In Georgia, The Delfonics Do Not Break Your Promise, The Impressions You Must Believe Me, The Spinners Could It Be I’m Falling in Love og et par eminente reggaefortolkninger af Marvin Gayes Sexual Healing og Inner City Blues.

Alle sunget med sjælden indlevelse af reggaesangere som Jimmy Riley, Ken Boothe, Tinga Stewart, Junior Tamlins Moore, Marcia Griffiths og Delroy Wilson. Samtlige numre er i såkaldte extended versions og er mellem 7-11 minutter lange med en samlet spilletid på i alt 68 minutter, hvor Sly & Robbie til fulde kan nydes med deres kendte tilbagelænede og tæt synkoperede stil, der er så unik for makkerparret og som gennem årene er blevet deres varemærke.

Albummet er udsendt som CD og vinyl på det anerkendte tyske label Bear Family Records, der har ry for at genudgive vintage music af høj klasse og dette er deres første reggaealbum. Numrene er samlet af den kendte reggaehistoriker og forfatter Steve Barrow ligesom den internationale reggaeekspert Noel Haws har skrevet noterne på den medfølgende 24-siders booklet.

Tags: sly & Robbie

The fields marked with * are required.

Related products
Sly & Robbie Present Taxi Gang In Discomix Style 1978 - 1987 (CD)
Various - Cree Records: Sly & Robbie Present Taxi Gang In Discomix... Art-Nr.: CCD1207

Ready to ship today, delivery time** appr. 1-3 workdays

$14.66 $18.05